Den styrkede pædagogiske læreplan

Alsidig personlig udvikling.

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler engagement og livsduelighed, der bidrager til en stadig udvidelse af deres erfaringsverden.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn opnår gåpåmod og deltagelseskompetence som de kan bruge for at øge deres deltagelsesmuligheder.

Det har betydning at barnet får mulighed for at udvikle en sund tilknytning.

• Vi skaber den nære/tætte kontakt til barnet.
• Vi gør brug af relationsskemaer. Her laves der dokumentation på, at alle børn har en tæt relation til en voksen.
• Der skal tages godt imod barnet hver dag.
• Vi har daglig kontakt med forældrene.
• Vi afholder forældresamtaler, hvor barns engagement – livsduelighed – gåpåmod og deltagelseskompetence drøftes.
• Nærhed – Tilknytning.

 

Det har betydning at barnet får mulighed for at udvikle et sundt selvværd

• Barnet skal opleve sig som vigtig for fællesskabet, hvor det anerkendes for dets unikke personlighed.
• Vi har respekt for børns forskellige potentialer og følelser.
  Vi støtter barnet, så det får et nuanceret kendskab til sig selv og andre.
• Vi vil støtte barnet i at håndtere følelser også de "store følelser"
• Vi skaber kompromisser, når børn har konflikter med hinanden. Vi guider dem igennem de konflikter, som alle børn skal lærer at håndtere.
• Der er mulighed for at arbejde med metoden Fri for Mobberi.
• Vi skaber læringsmiljøer, så barnet får lyst og tid til at afprøve og udforske sin nysgerrighed og eksperimentere med egne ideer.
• Livsduelighed og dannelse
• Selvværd - Anerkendelse – Respekt – Empati
• Konfliktløsning og Kompromisser

 

Det er betydningsfuldt at barnet har gåpåmod for at præge, deltage og sætte sig spor såvel personligt som fysisk.

• Vi skal støtte, vejlede og lytte til barnet.
• Vi skal vejlede og støtte børn når de møder modgang og udfordringer.
• Vi skal lytte og handle på de input og ideer barnet kommer med, så barnet opnår tro på sig selv og sine ideer.
• De fysiske rum er præget af de ting som børn laver.
• Engagement
• Demokratiske værdisæt.

 

Det er betydningsfuldt at barnet får mulighed for at indgå i et positivt læringsfælleskab

• Vi vil fremhæve barnets betydning for læringsfælleskabet hvor man motiveres til at undres og pirre nysgerrigheden.
• Børnene skal støttes i at være vedholdende og innovative.

 

Det er betydningsfuldt at barnet udfolder og erfare sig selv og hinanden.

• Vi skal arbejde med at børn for tillid til egne potentialer.
• Barnet skal lære at være så selvhjulpen som muligt.
• Vi skal give barnet troen, tiden og lysten til at klare udfordringer som giver det handlefrihed og selvrespekt/ stolthed
• Gå på mod.

 

Det er betydningsfuldt at forældre medvirker til at styrke barnets tilknytning og dannelse.

• Forældre bakker op om institutionens særlige arrangementer og medvirker til konstruktive forældremøder og dialoger med personalet.
• Forældrene medvirker til en styrket dannelse via dialog med eget barn om god opførsel / høflighed / selvhjulpenhed / respekt for andre og forståelse for mangfoldighed.
• Forældre på banen – vi gør brug af forældrenes mange forskellige ”ressourcer”.
• Opdragelse i familien.

Kommunikation og Sprog

Mål 1.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Mål 2.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

 

Vi formoder, at når vi inddeler børnene i små grupper i hverdagens rammesatte. læringsaktiviteter, skaber vi bedre plads og mulighed for børnenes sproglige udvikling. 

• Vi er bevidste om, at børnene er i betydningsfulde relationer, der udvikler og inspirerer.
• Vi varierer gruppernes sammensætning, så børnene møder så mange forskellige relationer, som muligt.
• Vi skaber rammer, der giver børnene størst mulige udfordringer hvor de har mulighed for at eksperimentere og øve sig.
• Vi er klar til at følge barnets nysgerrighed/deres lyst til at lege med sproget.
• Nysgerrighed
• Efterspørgsel
• At voksne lytter aktivt og taler MED børnene og ikke kun TIL.

 

Vi formoder, at når vi som voksne sproglige rollemodeller bevidst bruger sproget nuanceret i hverdagen, samt er gode lyttere, der giver plads. Får børnene erfaringer med at sprogliggøre tanker, som de kan anvende i sociale fællesskaber.

• Vi sætter ord på egne og børnenes handlinger og følelser. Sproget er en implicit i alle pædagogiske aktiviteter.
• Vi benævner ting, begreber, farver m.m. i aktiviteter med børnene.
• Vi leger med sproget, arbejder med rim, remser, sange, sanglege
• Vi læser bøger og fortæller historier
• Vi bruger sprogudviklende lege og spil.

 

Vi formoder, at når vi understøtter børnenes sproglige læringsmiljø visuelt, vil de føle sig inddraget og være medspillere i deres egen hverdag.

• Barnet indgår i forpligtende samtaler med voksne og børn, hvor der både tales, lyttes, stilles spørgsmål og gives svar.
• Barnet får mulighed for at bruge sproget i hverdagens aktiviteter som rim/remser, sange, sanglege, musik, historier, leg, spil og ipads.
• Vi giver tid og plads, så barnet har mulighed for at øve sig i sin sproglige udvikling på sit eget udviklingstrin.
• Vi voksne er rollemodeller og er bevidste om det sprog vi selv bruger.
• Vi arbejder med at lære børnene at sige til og fra og udtrykke sig verbalt.
• Vi taler om følelser for at lære børnene om kropssprog/non verbale sprog også ifht. konflikthåndtering
• Vi er bevidste om, at være tydelige i sammenhængen mellem vores talte sprog og kropssprog for, at støtte barnet i at forstå denne sammenhæng.
• Vi forventer, at børnene taler pænt til hinanden og til de voksne.

 

At barnet får kendskab til forskellige kommunikations-former/digitale medier.

• Børnene har mulighed for, sammen med voksne at bruge samt adgang til forskellige lærings apps der understøtter sproget og vores sprogarbejde.
• Opdateres regelmæssigt og efter anbefalinger af tale-hørekonsulent og flersprogsvejleder

 

At barnet får mulighed for at få kendskab til symboler og skriftsprog. 

• Børnene har mulighed for, at tilegne sig skriftsproget/symboler ved at iagttage de voksne og deres brug af dette.
• Vi læser bøger og taler om bogstaver, tal og symboler

 

Vi formoder at børn med særlige behov også profiterer af brugen af piktogrammer i vores daglige pædagogiske arbejde

• Vi anvender piktogrammer på grupperne. De understøtter det talte sprog med billeder.
• Børn uden verbalt sprog får de samme muligheder og betingelser som de sprogstærke børn

 

Vi formoder, at børns sproglige udvikling styrkes, når forældre bruger tid og ressourcer på at booste sproglige indsatser i hjemmet.

• I dialogen og samarbejdet med forældre dokumenterer vi vores arbejde med kommunikation og sprog. Vi informerer om vores aktuelle og igangværende målrettede indsatser. Vi deler materiale med forældre, vi rådgiver og vejleder. Vi er ærlige og går i dialog også om eventuelle bekymringer for barnets sproglige udvikling.
• I dialogen med forældrene følger vi barnets kommunikative og sproglige progression og udvikling. I dialogen samt sprogvurderinger tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udvikling.

 

Social udvikling.

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Det har betydning for barnets sociale udvikling, at det føler sig inkluderet i fællesskaber, hvor det oplever at høre til og kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær.

• Vi skaber muligheden for, at barnet har muligheder for at deltage i forskellige sociale fælleskaber på tværs af alder, køn og interesser.
• Vi aldersopdeler børnene og planlægger lege, ture, aktiviteter og indretning, der bidrager med og styrker børnenes sociale udvikling og dannelse. Dette for at barnet udvikler kompetence til at kunne etablere nye samt fastholde eksisterende venskaber.
• Dialog med barnet ifht. Etablering af venskaber.
• Barnet har gruppefølelse og tilhørsforhold til gruppen, og at det fortæller og udtrykker følelser med ord og kropssprog
• Barnet fortæller, hvem det gerne vil lege med.

 

Gode relationer til voksne og venskaber mellem børn har stor betydning for den sociale læring, og medvirker til udviklingen af de sociale færdigheder, som afspejles i legen.

• Vi hjælper barnet med at aflæse sociale spilleregler og empatisk at indgå i samspil med andre, samt at kunne handle i sociale fællesskaber. Vi er deltagende voksne, der er synlige i vores vejledte deltagelse som rollemodeller.
• Vi arbejder med relations skemaer og sociogrammer, som hjælper os med at afdække vores indsats områder. (Relationer mellem børn-voksen og børn-børn)
• Barnet skal opleve sig som vigtig for fællesskabet, hvor det anerkendes for dets unikke personlighed.
• Vi skaber kompromisser, når børn har konflikter med hinanden. Vi guider dem igennem de konflikter, som alle børn skal lærer at håndtere.
• Der er mulighed for at arbejde med metoden ”Fri for Mobberi”.
• Barnet tager hånd om, og kan hjælpe og trøste andre, det ser og følger andres initiativer, spørger og lytter til andre
• Barnet leger og er i relation med forskellige børn.
• Barnet har gruppefølelse og tilhørsforhold til gruppen, og at barnet samarbejder med andre om fælles løsninger.
• Barnet kender de sociale spilleregler i leg og samvær med andre, efterlever og påpeger at reglerne skal overholdes.
• Nye venskaber og relationer danne

  

Når vi skaber læringsmiljøer, som inspirerer til nye relationer på tværs af flere parametre, støtter vi op om spirende venskaber og muligheder for at etablere og fastholde venskaber.

• Vi italesætter barnets betydning for gruppen, og hjælper barnet til at være aktivt deltager i fællesskabet. Vi har fokus på, og arbejder aktivt med børnenes indbyrdes forhold
• Vi planlægger og udfører forløb med fokus venskaber og konfliktløsning.
• Vi planlægger og udfører lege og aktiviteter, hvor barnet får øje på hinanden og indgår i nye relationer
• Vi støtter op om eksisterende og nye venskaber, ligesom vi støtter børnene i at indgå i nye relationer
• Vi ser, at barnet udvikler spirende kompetencer, når det, udtrykker glæde ved synet af bestemte børn, samt om de vil lege, spille eller deltage i aktiviteter
• Barnet kontakter og har indlevelse i bestemte børn gentagne gange samt øver sig i at fastholde kontakt til voksne og bestemte børn.

 

Barnets sociale udvikling styrkes, når barnet kan afkode både de formelle og uformelle lege, og selv komme med konstruktive legeudspil

• Vi lytter og handler på barnets input og ideer, så det har mod på at fastholde sine ideer, at eksperimentere og kunne fastholde initiativer og lege.
• Ved voksen vejledt deltagelse i legen, bliver barnet støttet i af afkode og forstå de andre børns deltagelse og engagement i legen.
• Barnet oplever en progression i rummelighed og anerkendelse. En forståelse for og af forskellige handlemuligheder samt mulige nye tilgange til sociale relationer i fællesskabet

 

Børn er unikke og har forskellige forudsætninger for deltagelse og tilegnelse styrke i deres sociale udvikling. Når børnene får/bliver tilbudt differentierede muligheder til at blive styrket i deres sociale udvikling, vil det ske i det tempo, det enkelte barn er klar til det.

 

• Vi er opmærksomme på at anerkende og fremelske det enkelte barns betydning i det sociale fællesskab, derfor tager vi udgangspunkt og afsæt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO).
• Som rollemodeller er vi opmærksomme på at understøtte legens betydning, i den sociale udvikling, ved at løbende at veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene.
• Progressionen hos barnet bliver fulgt og tiltag justeres, så det afstemmes med det enkelte barn.

Krop - Sanser og Bevægelse.

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn oplever krops og bevægelsesglæde i både ro og aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Det har betydning at barnet støttes i at bruge, udfordre, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse

• Vi inviterer børn til at få mange forskellige kropslige erfaringer.
• Vi motiverer børn til at bruge deres kroppe.
• Vi skal have rolige miljøer / aktiviteter med f.eks. mindfullnes og massage.
• Vi bruger vores legeplads der giver spændende og udfordrende oplevelser og lege.
• Den aktive livsstil opstår meget ude på legepladsen.
• Derfor skal alle børn ud at lege hver dag.
• Personale er nysgerrigt og følger bevidst børnenes initiativer
• Selv og medbestemmelse
• Voksenstyrede aktiviteter
• Glæde og udfordringer

 

Det har betydning at barnet forstår kroppens som et biologisk system med alle dens forskellige dele, funktioner, samspil og reaktioner.

• Vi tilbyder børnene mange forskellige kropslige erfaringer og muligheder.
• Vi vil udvikle processer som skaber bevidsthed om sig selv og andre.
• " Hvem er jeg og hvad kan du".
• Vi arbejder med respekten for andres grænser / intimsfære.
• Kropsidentitet
• Sundhed både fysisk og psykisk
• Aflæsning af kroppens signaler

 

Det er betydningsfuldt at barnet sanser verden som er fundamentet for at opfatte og begribe verden

• Vi vil understøtte stimulering af de 3 motoriske grundsanser
• Den taktile sans
• Den vestibulære sans
• Muskel og led sansen
• Vi vil arbejde med lugte –syn – smag – og høresansen.
• Vi vil styrke børns selvhjulpenhed og hygiejne ved bleskift – påklædning.
• Vi vil arbejde med den rolige kontakt til kroppen.
• Vi har dialog i hverdagen omkring maden.
• Væren og Gøren
• Sansemiljøer
• Eksperimenterende / wobble
• Prioritere at bruge den nødvendige tid. ” Læg de praktiske briller ”
• Sundhed – Kostpolitik

 

Det er betydningsfuldt at barnet mestre kropslige/ sanselige indtryk så det kan aflæse andre børn og voksnes getik, mimik og kropslige udtryk.

• Vi vil have bevægelsesfælleskaber, hvor man inkluderende udforsker verden både ude og inde.
• Vi vil gennem forskellige lege give børnene kendskab til navne på kropsdele. Ved fysiske lege som styrkelege og konkurrence, får de fornemmelse for egne og andres stærke og svage sider rent kropsligt.
• Vi vil arbejde med massage og meditationsøvelser, som også medvirker til mindre mobning.
• Vi overvejer muligheden for at tage i svømmehallen med førskolebørn.
• Inklusion
• Kropsbevidsthed
• Tolerance og forhandling
• Nytænke – nye muligheder

 

Det er betydningsfuldt at forældrene inddrages for at give børnene gode betingelser for bevægelse.

• Vi vil være i dialog med forældrene i forhold til værdien af risikoorienteret leg.
• Vi vil undgå en ”passe på kultur”, så børnene får lov til at øve sig og lære af deres erfaringer.
• Robusthed
• Mod

Natur , udeliv  og science

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. Herunder en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observere og undersøger naturfænomener, så de får erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. Herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

 

Det har betydning at barnet oplever glæde ved at være i naturen og udvikler respekt for naturen og miljøet. 

• Vi vil give børn mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, hvor vi vil give dem viden om, hvordan vi passer på naturen.
• Vi vil arbejde med bæredygtighed, hvor børn skal overveje deres samspil med naturen og naturens ressourcer.
• Bruger naturen til mange forskellige ting
• Miljøbevidsthed
• Passe på naturen (værne om )

 

Det har betydning at barnet har direkte sanseoplevelse i uderummet, hvor det erfare med alle sanser og oplever rum for leg og fantasi

• Vi vil arbejde med uderummet som giver barnet mulighed for sansning, bevægelse og kreativitet. Der skal være mulighed for vilde og eventyrlige lege. Naturen har en mangfoldighed af muligheder.
• Vi griber og guider børnene i forhold til det som er ”spændende”.
• Vi vil bruge naturen som et udgangspunkt for at udvide deltagelse muligheder på tværs af alder, køn, kultur og interesser.
• Vi vil arbejde på, at alle børn er på udflugter uden for institutionen.
• Nysgerrighed
• Følger børns spor.
• Fordybelse og tid
• Struktur

 

Det er betydningsfuldt at barnet har mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden

• Vi vil lade børnene oplever årstidens gang i skoven og på legepladsen. Der tales meget om de forskellige årstider.
• Vi bruger ting fra naturen. Både forår, sommer, efterår og vinter.
• De voksne skal finde spændende oplysninger/fakta, der giver børnene en ny viden omkring natur og miljø. ( lys –luft – vejret)
• Vi vil lave mindre projektarbejder ( science tilgang) om natur og naturfænomener, hvor temaerne relaterer til barnet alders og udvikling. Der skal arbejdes med børnenes forståelse for årsag og virkning.
• Vi vil lave eksperimenter og undersøgelser rettet mod dets alder således at børnene får erfaringer med kategoriseringer, systematik og matematik.
• Ture med bus vil være en mulighed for at komme ud i naturen.
• På gruppesamlinger vil børn fortælle hinanden om det de ved om naturfænomener.
• Digitale medier kan understøtte dette f. eks ved hjælp af YouTube.
• Indsigt og viden
• Naturkendskab
• Voksne som følger børns spor og spørgsmål
• Eksperimenter og undersøgelser
• Verden udenfor.
• Vidensdeling mellem børnene

 

Kultur, æstetik og fællesskab

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som skuespillere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Det har betydning for børn, at de gennem kultur og i samspil med andre, får muligheder for at udtrykke sig på mangfoldige måder vil de opleve og møde nye sider af sig selv.  

• Vi har fokus på det enkelte barns identitet, ophav og baggrund og mulighed for at formidle glæde ved æstetiske oplevelser, samt være opsøgende på lokalkulturens tilbud, muligheder og perspektiver.
• Vi er nysgerrige og iagttagende på, hvordan børnene efterspørger og udviser interesse.
• Vi giver børnene mulighed for at fortælle om egne oplevelser til samlinger bl.a. ved at være ugens fortæller.
• Vi holder fredagssamlinger, hvor vi gennem dukketeater, sange og fortællinger bringer forskellige temaer på banen.
• Udadvendthed
• Efterspørge besøg på f.eks biblioteket.
• At turde stå frem for en gruppe
• At italesætte, understøtte og anerkende børns udvikling i processen
• Børnene oplever det også er en mulighed at kunne udtrykke sig på flere måder.

Det har betydning for barnets rummelighed, at det er omgivet af forskellige kulturer for på sigt at kunne danne sin egen kulturelle overbevisning.

• Vi taler om kulturelle forskelle blandt børnene. Traditioner, normer, værdier, religioner og familiesammensætninger.
• Vi laver mad fra de forskellige kulturer, vi er omgivet af i Krystallen
• Nysgerrighed på andre end sig selv
• Dialog
• Vidensdeling og lydhørhed

 

Det er betydningsfuldt, at barnet oplever forskellige indtryk, så det på sigt finder sit eget udtryk inden for kunsten og kulturens mange aspekter.

• Vi arbejder med kreative værksteder, forskellige materialer, der både visuelt og sansemæssigt giver nye æstetiske oplevelser.
• Vi udsmykker vægge med børnenes kunstneriske udtryk.
• Vi har fokus på processer frem for produkter, og følger børnenes spor
• Børnene efterspørger nyt kunst på væggene.
• Bliver selektive i og får en holdning til, hvad de synes et pænt.
• Eksperimenter med nye materialer og ideer.
• Kreativt tænkende.

 

Et barn der er omgivet af tydelige voksne, der har reflekteret over, samt har en holdning til indretning og udsmykning mv. vil lære at passe på ting og værdsætte sine omgivelser.

• Vi er bevidste om, at børnene skal eksponeres for forskellige udtryk i deres hverdag i Krystallen. Der skal være farver, former og oplevelser, der giver anledning til at have reflekterende og filosofiske samtaler.
• Vi giver børnene en indsigt og viden om forskellighed, at sætte pris på det der omgiver os. Indsigt og viden
• Voksne som følger børns spor og giver plads til spørgsmål.
• Børnene er nysgerrige på deres verden uden for hjemmet og Krystallen.
• Vidensdeling og inddragelse af og mellem børn og voksne
• At børn og voksne alle føler mere ejerskab, engagement og deltagelse i processer og planlægning.

 

Det har betydning når børn, der får muligheden for at udtrykke sig kreativt og eksperimenterende samt møder en differentieret pædagogisk indsats, vil opleve at kunne indtage verden med muligheder frem for begrænsninger.

• Vi har indrettet en scene i vores fællesrum, som giver mulighed for både struktureret og spontant at kunne udfolde sig kunstnerisk i Krystallen.
• Børnene leger med udklædningstøj, og får der igennem mulighed for at være i andre roller.
• Vi tilbyder børn forskellige materialevalg, så de oplever at ting og materialer kan bruges på forskellige måder.
• Flere børn vil benytte scenen spontant.
• Kreativitet og rollefordeling ml. børnene udvides.
• Nye relationer i fællesskabet

Børn i udsatte positioner

Mål 1:

Det pædagogiske personale forholder sig til hvordan det pædagogiske læringsmiljø organiseres og tilrettelægges, så det også tilgodeser og understøtter børn i udsatte positioners læring.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at børn i udsatte positioner er en del af fællesskabet.

Hvad sige loven:

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes

Det har betydning, at barnet i en udsat position udfordres og oplever mestring, for at føle sig som en del af fællesskabet.

• At være i mindre grupper, så det pædagogiske personale kan arbejde målrettet med barnets udfordringer.
• (Mobbekuffert, følelsesbarometer)
• At lave handleplan på det enkelte udsatte barn og evaluere på gruppen og møder. Evt. SMTTE model, hypotese skema, relations skema

  

Det har betydning, at vi efter AKT (fælles pædagogmøde 4), laver en månedsplan hvorpå børn i særlige udsatte positioner bliver tilgodeset. 

• At der er fokus og målrettethed ifht. til struktur og egen pædagogiske praksis.
• Møde 4 med AKT deltagelse og opmærksomhed.
• Møde 1 med planlægning af månedsplan.
• Møde 3 med organisering og feedback 

 

Det har betydning for fællesskabet, at der bliver lavet handleplaner på børn i udsatte positioner.

• At vi støtter barnet bedst muligt i forskellige situationer.
• Laver skriftlig handleplan på møde 3 og evaluerer og justerer.
• Får sparring af AKT og evt. visitering af ressourcepædagog.

 

Det er betydningsfuldt at forældre til børn i udsatte positioner føler sig som en del af fællesskabet

• Vi er opmærksomme på, at vi ser, og giver alle forældre den samme opmærksomhed. At vi guider og rådgiver i de tilfælde, der er brug for det.
• At der er tæt kontakt mellem pædagog /Primær har tæt kontakt til forældrene, så de oplever de er en del af fællesskabet.

 

Forældrene – dialog- den svære samtale- ekstra opmærksomhed

• Medarbejderne skal have en imødekommende og anerkendende tilgang til forældre med børn i udsatte positioner. Der er en god og tæt dialog med forældrene.
• Kontinuerlige forældresamtaler, planlagte og efter behov. Dialogskabende samtaler og fælles aftaler. Eventuelt konsultative møder med tværfaglige samarbejdsparter fra TCBU.
• Forældrene inviteres ind i bekymringen og har åben dialog.
• Referater med aftaler/handleplaner. Der skal tydeligt fremgå, hvordan der følges op.

 

Det har betydning at alle børn har en tæt kontakt til mindst en voksen i sin gruppe.

• De voksne skal have et tæt relation til så mange børn som muligt.
• Vi arbejder med relations dannelse og arbejder målrettet med de børn, der har færrest tætte voksen relationer.
• Vi laver relations skemaer to gange årligt for at sikre, at alle børn har mindst en tæt voksenrelation.

 

Det har betydning for børnene, at vi har vores egen AKT/ ressource pædagog.

• Ressourcepædagogen vil udfra iagttagelser og dialog med AKT team og evt. stue.
• Lave aktiviteter og handleplaner, der understøtte det/de enkelte barns behov og udfordringer.
• Ressource pædagogen vil indgå i de planlagte AKT team møder, samt stuemøder og middagsmøder der giver mening ifht. de visiterede børn.

 

 

Børnefællesskaber (Medbestemmelse)

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn tilhøre et Børnefælleskab hvor man oplever at bliver lyttet til.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøttes at medarbejdere / voksne som giver børn muligheder for medbestemmelse

 

Det har betydning at barnet mærker synlige rammer for dannelse – leg og læring

• I sociale rum og samlinger skal der arbejdes med respekten for andre og med at blive lyttet til.
• Der er vigtigt at motiverer børn til medbestemmelse i forhold til både udvalgte muligheder / rammer.
• I Krystallen arbejder vi med medbestemmelse i forhold til barnets alder, idet alder har betydning for dets udtryksmuligheder.
• Vi giver børn reel indflydelse via visualiseringer – øvelser i forhandlinger og kompromisser. – følger børns spor –legekufferter – madindflydelse og daglige aktiviteter (månedsplaner).
• ”Det skal kunne betale sig at ytre sig”
• Kritisk tænkning og dialog om følsomme og kontroversielle emner.
• Lytte til alle børn uanset deres normer og værdier.
• Forhandlinger
• Afstemninger – ”Tænke ud af boksen”.

 

Det har betydning for barnet at det har mulighed for at udvise personligt initiativ og til aktiv deltagelse i et fælleskab

• Igennem leg og sociale samspil (lege) skal børn udvikle evnen til at skabe relationer og til at øve indflydelse på andre.
• Børn øver sig i forskellige sociale sammenhænge, hvor man støttes af voksne i forhold til udfordringer
• Positive forventninger giver børn mod på at deltage.
• Social selvhjulpenhed

 

Det er betydningsfuldt at barnet oplever en balance imellem fælleskabet og dets individuelle behov

• Det er personalets ansvar, at der er en god balance imellem den daglige struktur og frie leg.
• Alle børn har ret til frihed under ansvar i en hverdag som er præget af forudsigelighed –genkendelighed – nysgerrighed – indflydelse.
• Demokratiske processer på baggrund af barnets alder.
• Vi vil gerne formulere børns rettigheder på alle grupper.
• Vi har løbende drøftelser ift ”personalet ”personlige” holdninger til rutiner – vaner og daglig praksis -- eks bordskik
• Mindre fælleskaber.
• Voksne tager del i børnenes leg.
• Fylde hverdagen med spørgsmål.
• 3 børne rettigheder pr gruppe.

Inddragelse af lokalsamfundet.

Mål 1:

Inddragelsen af lokalsamfundet skal understøtte og styrke det pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne

Mål 2:

Der skal laves aftaler med dele af lokalsamfundet som kan bidrage med læring og oplevelser for børnene.

 

Det har betydning for det pædagogiske arbejde at vi har faste aftaler med lokalsamfundet.

• Der laves en proaktiv arbejdsgruppe som tager kontakt til mange forskellige kontakter. Der udarbejdes et katalog over mulige samarbejdspartnere og muligheder.
• Der skal etableres et netværk af lokale kræfter og ildsjæle som vil bidrage til det pædagogiske arbejde. Der kan være institutioner og erhvervsliv.
• Janni W – Trine og Søren er arbejdsgruppen som tager initiativ til at skabe et lokalt netværk.
• Målsætninger for aftalerne som skal evalueres.
• Opmærksomhed og nysgerrighed

 

Forældreperspektivet.

• Gøre brug af forældregruppens ressource i forhold til at skabe nye lokale oplevelser.
• Dialog og nysgerrighed for og på forældrenes arbejdspladser og tilknytninger til lokalsamfundet.

 

Det har betydning for lokal samfundet at det engagerer sig i et forpligtigende samarbejde med Krystallen.

• Forventningsafstemning med samarbejdspartnere.
• Krystallen vil gerne at samarbejdspartnerne også får noget ud af samarbejdet.
• Vi vil skabe synlighed omkring forventninger og ønsker.
• Vi ønsker ikke at samarbejde med politiske og religiøse organisationer.
• Realisme
• ”Hvad kan bruge hinanden til”

Der kan laves aftale i forhold til årlige traditioner

Det pædagogiske legemiljø

Mål 1:

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af hverdagen i Krystallen.

Mål 2:

Legen skal nogle gange støttes og rammesættes af voksne, så alle børn kan være med og for at legen udvikler sig positivt.

 

Det har betydning at barnets spontane og selvorganiserede leg respekteres og gives betydeligt plads i hverdagen.

• Børn skal have gode muligheder for at have lege både inde og ude.
• De fysiske rammer skal give børnene gode afgrænsninger og forskellige legemuligheder
• Vi har en rutiner i hverdagen som kan afbryde børns lege. Børn skal have gode muligheder for at kunne vende tilbage til en god leg.
• Vi følger børnenes spor
• Respekt for børns behov for at lege i fred.
• Voksne skal kunne gå foran – ved siden af og bagved børnene.

 

Det har betydning for barnet, at de voksne er opmærksomme på hvordan legefællesskaberne udvikler sig.

• Børnene organiseres i mindre grupper, hvor aktiviteten tilpasses deres alder, udvikling og evner.
• At følge børnenes spor er et bærende pædagogisk princip i Krystallen.
• Stuemøderne bruges til løbende at evaluere legefællesskaberne

 

Det er betydningsfuldt for barnet at de voksne løbende vurderer rammesætning af legeaktiviteter.

• Medarbejdere i Krystallen skal være deltagende / guidende – nærværende – kunne træde frem og tilbage –
• En vigtig kvalitet er at kunne skabe kompromisser og forhandlinger i børns lege.
• Vi vægter følgende i rammesætningen af børns lege.
• Afprøver roller
• Sociale kombinationer / sociale spilleregler.
• Glæde ved aktiv deltagelse i legen.
• Euforisk leg med elementer af vilde og farlige ”oplevelser” skal have plads i børns lege.
• Voksnes roller skal være følgende:
• Deltagende + guidning.
• Nærværende og empatisk
• Kompromisøgende / forhandling.
• Rammsættende i forhold til børn med særlige behov.
• Vi vil give plads til det vilde og det stille.
• Systematiske sociogrammer bruges til at undersøge kvaliteten i legerelationerne.

Det pædagogiske læringsmiljø

Mål 1:

Det pædagogiske læringsmiljø skal tage afsæt i at der arbejdes bevidst og målrettet med børns udvikling –trivsel og læring.

Mål 2:

Det pædagogiske læringsmiljø skal være tilstede hele dagen i børnenens lege – planlagte og spontane aktiviteter og daglige rutiner.

 

Det har betydning at barnet og de voksne sammen planlægger og rammesætter pædagogisk læring.

• Det pædagogiske personale planlægger og tilbyder miljøer som understøtter læring.
• Det forventes at medarbejdere er fagligt forberedte, bevidste og inkluderende i deres arbejde.
• Der er systematiske didaktiske overvejelser omkring, hvordan barnets kropslige - sociale – emotionelle og kognitive læring understøttes bedst muligt.
• Børnene har indflydelse på det pædagogiske arbejde, idet de er aktive medspillere i de pædagogiske aktiviteter.
• Børn skal kunne få øje på deres udvikling og dets progression
• Forældrene medinddrages og har et medansvar for at bakke op omkring det pædagogiske arbejde igennem dialogen med deres barn og generel interesse for barnets hverdag og trivsel
• Stuemøderne bruges til løbende evaluering af læringsmål.
• Feedback på kollegaernes læringsmetoder.
• Der arbejdes i mindre grupper.
• Man følger børnenes spor og bygge læring omkring dette.
• Personalet er nysgerrige og opmærksomme på at få kendskab til børnenes perspektiv/oplevelse af læringsprocessen.
• ”Hvad har vi lært i dag” skal erstatte hvad man har lavet i dag.

 

Det har betydning for barnet at der foregår læring i størstedelen af timerne i institutionen.

• Der arbejdes med at skabe læring i de daglige rutiner.
• Herved forstås f.eks. spisning og påklædning i garderober

 

• Personalet øger opmærksomheden omkring, at gribe og se mulighederne for læring i selv de mindste og almindeligste hverdagssituationer.
• Børn lærer forskelligt.
• Der er mange veje til Rom.
• Børn bliver bevidste om deres udvikling og læring.
• Personalet udviser fleksibilitet – progressionen er vigtigere end målet/resultatet.

 

Det er betydningsfuldt for forældrene at der er tydelige pædagogiske forventninger til medarbejderne.

• Pædagogisk faglighed bidrager til og styrker feedback- og evalueringskulturen.
• Den enkelte medarbejder er bevidst om sin læringsstil.
• Der er opmærksomhed på at undgå forstyrrelser og at opnå fordybelse i dagligdagen.
• Forældre og personale samarbejder om de bløde værdier.
• Det er Ok at fejle
• Vi øver os i det vi ikke har lært endnu.
• Faglig vejledning af forældre i forhold til deres barns udvikling.
• Balancen i mellem nærværd og udfordring
• Dialoger om f.eks. barnets robusthed og ressourcer