Søvn politik

    Søvnpolitik i børnehuset Krystallen

    Vi lægger vægt på at der skabes et roligt og trygt – Sov godt miljø.

    Vuggestuebarnet og de yngste børnehavebørn har brug for søvn i løbet af dagen, da det er vigtigt for at kunne klare dagens udfordringer og stimuli som de udsættes for såvel fysisk, psykisk og socialt. Kroppen får ro til at forny sin energi og søvnen opretholder en god balance i kroppen. Middagssøvnen er tilmed et vigtigt grundlag for den gode nattesøvn.

    Får det lille barn ikke sin nødvendige søvn kan det blive irritabelt, træt, ked af det og kan have svært ved at klare sig gennem dagen. Af denne grund vækker vi ikke vuggestuebarnet fra sin nødvendige søvn.

    • Det lille barn på 12 mdr. har brug for 2-3 timers søvn i løbet af dagen.

    • Barnet på 1,5-2 år har brug for at sove en middagslur på 2-2,5 time.

    • Barnet på 2 år har brug for 1,-2 timer og det 3 årige barn har brug 0-1,5 timer.

      (Kilde: Netsundhedsplejersken.dk.)

       

    De yngste børn i vuggestuen sover i barnevogne og krybber ude i vores to krybberum på legepladsen. Vi har al udstyr hertil.

    De ældste børn sover på en madras med sovepose indenfor.

    Vi ser det vigtigt, at vi sammen løbende har en god dialog omkring jeres barns soverytme, så barnet trives og får en god dag hos os og hos jer derhjemme.